Sund rosenkålssalat

Sund rosenkålssalat

august 29, 2018 Slået fra Af Redaktionen

Er du klar til en skøn og sund rosenkålssalat, der vil omvende enhver rosenkålsnægter?

Jeg kan huske da jeg var lille og mine forældre syntes vi skulle have kål. Kål af enhver slags. Jeg var IKKE fan. Jeg kan huske duften – og det var bestemt ikke noget der tiltalte mig – ej heller vækker gode minder haha.. For indrømmet – duften af Rosenkål er ikke noget, der nødvendigvis får mundvandet til at løbe. Jeg kunne også mærke på mine egne børn, at det var noget, de skulle vænne sig til og der gik unægteligt en rum tid, før de syntes, at de skønne og super sunde rosenkål er værd at spise. Jeg har dog efterhånden afprøvet flere forskellige opskrifter, og især når jeg blancherer eller steger rosenkålene, spiser børnene det i dag med velbehag.

Jeg har knækket koden med denne sunde salat

Ud over at være fantastisk sunde, er rosenkålene er super smukke. Der er noget rustikt over dem. Jeg havde mest af alt lyst til at lægge dem i en skål, så de kunne pynte på hjemme på spisebordet, da jeg havde dem med hjem fra torvet i fredags – det vil dog være madspild. Jeg ved det..  Derfor måtte de i dag lade livet og en tur på panden. Til glæde for hele familien.

Det er dog ikke altid, at vores gæster er henrykte, når de hører, hvad der står på menuen. Men jeg har til stadighed kunne overbevise både familie og venner om, hvor fantastisk rosenkålene kan smage, når jeg har serveret dem i min helt egen sunde rosenkålssalat. I dag er det den opskrift, jeg vil dele med jer.

Bacon hjælper dig på vej

Normalt vil jeg mene, at bacon kan gøre enhver grøntsag attraktiv for kræsne sjæle – det var dog heller ikke det der skulle til, for at ungerne hoppede på vognen. Ærgerligt – men jeg giver ikke op så let  Bacon gør muligvis smagen bedre – men det gør selvfølgelig ikke måltidet sundere. Dog er jeg ikke fanatisk – så her er en god bacon velkommen. Jeg bruger altid røget bacon i en lækker kvalitet.

Flot grønt rosenkålsblad med lækker cherrytomat. Velbekomme!

Alene den smukke grønne farve gør det svært ikke at elske disse sunde rosenkål.

Her har I min opskrift på min skønne og super sunde rosenkålssalat. I bliver omvendte, jeg lover det!

  • 1 spsk olie
  • 100 g røget Bacon
  • 2 tsk karry
  • 1 fed hvidløg
  • 1 håndfuld mandler
  • 300 g rosenkål

Rist først karry i lidt olie. Bacon, Hvidløg og Mandler ristes på panden. Rosenkålen skylles og halveres når “roden” og de yderste blade er fjernet. Når bacon er blevet sprød tilsættes rosenkål og ristes for temmelig høj varme et par minutter. Ikke for længe. Sprødheden må gerne bevares.

Servér gerne et stykke magert kylling eller groft brød til.

Velbekomme.