Kerneboller med rosiner (glutenfrie)
Jeg elsker elsker elsker at bage – og hele oplevelsen omkring det…
Først “det indledende”som kan tage minutter, timer eller dage…. Hvad skal vi bage.. ????… søg inspiration og gå skabene igennem .. Hvad har vi…??? Ingredienserne udvælges …
Ser det nok som lidt et eventyr at bage og følger sjældent en opskrift slavisk.. det skal jo være mit bagværk..
Elsker ventetiden imens dejen hæver og duften spredes i huset – specielt når bagværket kommer i ovnen – uuuh hvilken spænding..?? Bliver der mon godt?? Jeg bliver som et barn på tre år når de første skal smage – “Er det godt? er det, er det, er det???”
Eventyret i dag var glutenfri fiber-/kerne-rige rosin-boller… Var meget spændt på, om der ville komme “beton kugler” ud af det.. Kunne nærmest læse i min mands blik, allerede imens jeg var i gang, at det umuligt kunne ende med noget spiseligt… Men det gjorde det faktisk…. Konsistensen var god – dog var de ikke nogen smagseksplosion i munden.. …. de kan godt bære en god spicy spegepølse eller pate… men det gjorde dem blot meget børnevenlige….
Inspirationen var hentet forskellige steder og endte sådan:
- 1 dl hørfrø + 1 dl kogende vand
- 3 dl lunkent vand,
- 20 g HUSK
- 10 g gær, ca
- 1 tsk salt
- 30 g valnøddeolie
- 1 dl sesamfrø
- 40 g rosiner
- 20 g kokosmel
- 75 g rismel
- 75 g boghvedemel
Hørfrø overhældes med kogende vand og står og trækker ca. 10 minutter. HUSK piskes sammen med det lunkne vand, piskes et par minutter og får lov at trække ca. 10 minutter. Det bliver en meget bastant tapetklisterlignende masse.
Når begge dele har trukket, røres gær, salt og olie i HUSK-blandingen sammen med de udblødte hørfrø. Rosinerne tilsættes..
Resten af ingredienserne røres sammen og æltes i 5-10 minutter med håndkræft…
Dejen hæver overdækket et lunt sted i 1-2 timer. Sættes med fugtige hænder på bagepapir og trykkes let flade. Dejen skal ikke æltes igennem og bollerne skal ikke efterhæve.
Bages ca. 35 minutter ved 200 grader.
Bollerne skal køle af 5-10 minutter inden de skæres over, da de har tendens til at være klæge, lige når de kommer ud af ovnen.
Bollerne er luftige, saftige og fyldt med kerner. MUMS… alle i husstanden spiste med velbehag.