Fantastiske (og grønne) Malaysia er et besøg værd
Malaysia er et moderne eksotisk land med mange udfoldelsesmuligheder. Fra ufatteligt smukke strande og øer på østkysten af Melacca halvøen til historiske og pulserende byer på vestkysten, samt et stykke fantastisk nationalpark i midten har Malaysia noget for enhver smag. Landet byder desuden på et særpræget mix af muslimsk, buddhistisk og hinduistisk kultur da der er etniske grupper fra både Indien og Kina samt malajerne.
Malaysia byder på mange forskellige ting, men det der drager de fleste er de smukke øer, hvor man kan nyde fred og idyl. Desuden er Taman Negara Nationalparken meget populær og bestemt et besøg værd. Der findes også eksempler på koloniarkitektur i byerne Melakka og Georgetown. Kuala Lumpur har alt hvad en moderne storby behøver og ikke mindst verdens højeste tårn, Patronas Twin Towers.
På Borneo, i de malaysiske provinser Sabah og Sarawak er der ligeledes store udfoldelsesmuligheder. Alt fra overnatning i langhuse i Sarawaks jungle til bjergbestigning af Mt. Kinabalu i Sabah til besøg hos en Orangutang-familie kan lade sig gøre.
Indtryk
Jeg syntes efter mit besøg i Malaysia at landet var fascinerende i og med at de var nået så langt udviklingsmæssigt. Landet virker desuden meget eksotisk og tropisk, men også lidt halvkedeligt i forhold til eks. Vietnam og Thailand. Religionen spiller måske også ind da man i Malaysia er fortrinsvis muslimsk.
Fra en backpackers synspunkt
er Malaysia halvkedeligt, halvdyrt og lidt for moderne. Godt nok er der noget fantastisk jungle, nogle smukke strande og nogle enorme højhuse samt et par gamle byer, men derudover er Malaysia ikke i samme klasse som landende længere mod nord.
Pas på svindel
Man skal være ekstra meget påpasselig med sine kreditkort i Malaysia, utroligt mange turister bliver udsat for kortsvindel. Ligeledes skal man holde sig langt fra narko da der er dødsstraf for selv den mindste forseelse.
Rejseveje
Kuala Lumpur er en international hub som det hedder, det betyder at der er afgange fra Kuala Lumpur til hele verden. Indenrigstransport er nemt da private busselskaber kører mellem alle tænkelige destinationer.
Kommunikation
De fleste af Malaysias indbyggere, både malajer, indere og kinesere taler et rigtigt godt engelsk. Dette skyldes at der faktisk internt mellem de forskellige etniske grupper tales engelsk. På en skala fra 1 til 5 hvor 5 er det bedste har Malaysia et gennemsnit på 3.
Økonomi
En tur til Malaysia er en tur til den anden siden af jorden, og derfor også en kostelig affære. Men er man ude i god tid med flybilletter og evt. hotel/hostel/AirBnB booking, så kan man faktisk komme afsted for en rigtig fair pris, især taget oplevelsen i betragtning. Man mellemlander som regel et par gange når man flyver fra Danmark til Malaysia, så hvis du er smart, så sørger for du for at mellemlande nogle spændende steder og tager så også nogle ugers tid de steder. På den måde bliver din ferie til Malaysia pludselig en hel rundrejse også gør det heller ikke noget at der bliver brugt lidt flere penge. Et lille lån vil i så fald også kunne forsvares, vil jeg mene. Lån penge online, i din bank, (optimalt) af dine forældre, eller hvilke andre muligheder du har, men KUN hvis du er sikker på du kan betale dem tilbage indenfor en kortere periode når du kommer hjem.